Archive for the ‘danish’ Category

Maemo-udvikling og nokiakonkurrencer

Wednesday, January 27th, 2010

Nokia har startet en konkurrence i at lave gode maemo-applikationer, hvor man kan vinde op til 15000 kroner. Mere herom på http://NokiaOpen2010.RockingMaemo.dk. Det ser ganske interessant ud.

Jeg har lige for sjovs skyld leget lidt med at skrive en medieafspillerapplikation til min n900. Bare for at lege lidt med Phonon og for at se hvordan det var at arbejde med. Kildeteksten kan findes her: maemoplayer-0.1.
En prekompileret eksekverbar (ikke en pakke) kan findes her: player. Den kræver at libqt4-maemo5-maemo5 og libqt4-maemo5-phonon er installeret. Og vær opmærksom på at store dele af /home/user er mounted noexec.
Og det er mest interessant at bruge ‘run-standalone.sh‘ til at starte den med. Så bliver den Maemo-temaet. Ellers kører applikationen med Qt’s standardtema.

Min medieafspiller er primitiv, men virker. Den bruger også Maemo’s banner-funktionalitet, ligesom den er i vandret modus når telefonen er på siden, og i lodret modus når telefonen er på højkant. Derudover bruger den også Qt’s multimedieframework, phonon, og Qt’s model-view framework.

Hvis man ønsker sit eget udviklingsmiljø, så har jeg fundet det lettest at følge denne
guide på KDE’s wiki.

Dog måtte jeg lige i gennem et par ændringer.

  1. Når installationen af alarmd fejler, så åbn /var/lib/dpkg/info/alarmd.postinst inde i scratchbox og tilføj ||true til den fejlende linje (linje 47).
  2. Når en masse gconf-ting fejler, så inde i scratchbox, så kan man lige køre dpkg-divert --rename --divert /usr/sbin/gconf-schemas.real --add /usr/sbin/gconf-schemas og oprette en ny /usr/sbin/gconf-schemas fil med følgende indhold:
    #! /bin/sh
    /usr/sbin/gconf-schemas.real $@ || true

    (husk x-bit)
  3. og sidst men ikke mindst, resolv.conf inde i scratchbox skal fixes

Disse trin skal gennemføres både for ARMEL og X86-udgaverne.

Til NokiaOpen2010 kan man også vinde n900-telefoner og få gratis deltagelse i et OpenSource event i starten af marts.

Jeg håber på at rigtig mange deltager i NokiaOpen2010 og generelt skriver endnu flere gode programmer til n900.

osm vs n810

Thursday, March 19th, 2009

Gad vide om det er openstreetmap eller gps’en i min n810 eller maemo mapper der er defekt?
På hele cykelturen på vej på arbejde i dag var jeg 100 meter væk fra hvor min n810 påstod jeg var. Eksempelvis da jeg kørte forbi Fælledvej på Nørrebrogade i retning mod byen, påstod min n810 at jeg var ved at nærme mig Elmegade og Helsebaren.

Librivox

Saturday, February 21st, 2009

For noget tid siden faldt jeg over librivox.org, som er en samling lydbøger under “public domain”, det er kort og godt indlæsninger af bøger hvor forfatteren er død for længe nok siden til at ophavsretten ikke længere gælder.

Dette er en librivoxindspilning. Alle librivoxindspilninger er offentlighedens ejendom. For yderligere information eller for at melde dig som frivillig, besøg Librivox.org.

En stor del af de tilgængelige bøger på dansk er indlæst af Kristoffer Hunsdahl, lydbog.com, hvilket han har gjort rigtig godt.

Jeg håber nu blot på endnu flere bøger.

Den danske wikipedia

Sunday, January 11th, 2009

Min største anke mod dansk wikipedia har ind til nu været at der er alt for få artikler, men for nylig bloggede Poul-Henning Kamp om især den danske del af wikipedia.

Enkelte af mine kolleger har haft et par uheldige eventyr med dansk wikipedia, hvor artikler inden for emner der ikke lige interesserer administratorerne bliver slettet som irrelevante.

Selv tænkte jeg at det kan da ikke være så slemt, så jeg ville forsøge at rette et par småting. For eksempel skriver siden om KDE at KDE 4.1 vil blive udgivet i juli 2008. Det er sådan set også korrekt, bortset fra at KDE 4.1 faktisk *blev* udgivet i juli 2008. Desværre er min IP blokeret, så det kan jeg ikke. (Har delt IP med i hvert fald resten af mit kollegium).

Jeg hoppede ind på #wikipedia-da for at snakke med nogen der måske kunne hjælpe.
Der overværede jeg “de aktive” snakke sammen – og det blev blandt andet bekræftet at der er en aggressiv sletningspolitik over for korte artikler, så alle der går ind for “release early, release often” skal tilsyneladende holde sig væk.

(Som et kuriosum skal nævnes at en administrator endte med at fjerne blokeringen af min IP hvorefter jeg begyndte at rette nogle oplysninger. Inden jeg nåede at gemme havde en anden administrator genoprettet blokeringen …)

Jeg kan nu muligvis oprette mig som bruger, men oprettelsesformularen sender ikke mine data, inklusiv mit kodeord, over SSL, så det har jeg ikke megen interesse i. Henrik Kramshøj kan helt sikkert fortælle mere om hvorfor det er en dårlig ide ikke at sende kodeord over SSL.

Nu er det ikke kun artiklerne på dansk wikipedia jeg har noget imod … Den engelske virker tilgengæld ret god.
Jeg tror jeg holder mig til at bidrage til andre projekter for nu.

Keysigning på opensourcedays

Friday, October 17th, 2008

Der findes sådanne værktøjer der kan tegne hvordan gpg-nøgler hænger sammen ved hjælp af signaturer.
Blandt andet sig2dot.

Jeg har nu tegnet en graf for den udsendte liste før opensourcedays og i dag.

Før:
Signature overview before keysigning party

Og efter:
Signature overview after keysingingparty

Det ses let hvem der ikke mødte op, hvem der måske ikke endnu har nået til at behandle deres signaturer og så videre.
Dotty havde tilsyneladende problemer med tegnkodningen, så jeg fjernede alle ikke-ascii tegn. Men Alex har fået et sejt efternavn ud af det.

keysigning at opensourcedays

Monday, September 29th, 2008

Så er listen klar til keysigning på årets opensourcedays. Se den på instruktionssiden. Og husk at læse hele vejledningen.

Keysigning på opensourcedays

Tuesday, September 23rd, 2008

Husk at det er i denne uge I skal sende nøgler ind til keysigningparty lørdag på opensourcedays. Her er det det foregår. Deadline ca. søndag. Jeg glæder mig til at se jer.

Debians installer på dansk

Wednesday, September 17th, 2008

Hvis nogen ikke gør noget inden for de næste 2 dage bliver installeren i næste udgave af debian ikke udgivet på dansk. Der skal oversættes nogle strenge og sendes til de rigtige mennesker. Christian Perrier har blogget om det et par gange – og skrevet nogle emails til diverse maillister, blandt andet dansk-gruppen, men ingen har samlet stafetten op.

Nogen. gør noget.

mere akademy

Wednesday, August 13th, 2008

Så er vi et stykke over halvvejs i Akademy. Så kan man jo overveje at gøre lidt status:

  • Det er snart tid til at shippe kdebindings-modulet i debian. Det begynder at være færdigpakket. Det tog lidt tid at sætte sig ind i debians politikker for ruby, dotnet og python. Php-qt udskydes ind til videre. Dels fordi konceptet er mærkeligt, dels fordi der vist er enkelte licensmeæssige udfordringer.
  • Nokia har bestukket 100 deltagere, deriblandt mig, med en n810. Det ligner et interessant stykke legetøj
  • “The pub” i Walem serverer god mad, men en gang i mellem har de ikke alle varer til det man bestiller
  • Akonadi virker som et mere og mere interessant projekt jo mere man hører om det
  • Hvis jeg en dag skulle blive webudvikler, så er det helt klart Wt jeg vil bruge
  • Det var en god ide at medbringe regnjakke. Tak mor.
  • Og så er der lige lidt build-system der skal fixes.
  • Da Ole Tange kom forbi faldt vi over en “usb plugfest” som handlede om at se om en mængde tilfældige usb-enheder virkede. Der var success på bluetoothenheder, på hukommelseskort og meget andet. Et par “præsenationspege/skifteenheder” virkede. De er bare normale keyboards med to-tre knapper. Page up, Page down, og måske en knap der giver “B”. Desværre understøtter okular og kpresenter i præsentationsmode ikke “B”, men i evince blankes skærmen.

Og vigtigst af alt, har jeg fået sat ansigter på mange af de mennesker jeg ellers kommunikerer med over det dersens internets.

Og så bør jeg nok lige droppe et link til frisoftware.dk

akademy – anden aften

Sunday, August 10th, 2008

Havde egentlig planlagt at berette i morges, men kom bort fra det.

Det i går nævnte bryggeribesøg var mere middag + masser af god belgisk øl sponsoreret af Nokia, tidligere kendt som Trolltech.

Ellers er jeg

  • blevet lidt klogere på akonadi
  • ved at være færdig med at pakke kdebindings
  • blevet udsat for nogle af planerne for plasma i KDE4.2, blandt andet med plasma-dimser oven på screensaver
  • overlevet frokost som var brød med tandmargarine og skinke

Og jeg har netop været på “the pub” i Walen og spist bøf med kartoffelmos. Og jeg har fået hilst og sat ansigter på mange kde-mennesker.