meta-planet

Disclaimer: Jeg er en af planetmestrene på planet.opensource.dk men skriver her for egen regning

Jeg læser gerne planet.opensource.dk for at se:

  • Hvad der sker i andre projekter hvor der er danskere involveret
  • Spøjse historier fra opensource-udvikleres hverdag
  • Hvad andre opensource-udviklere|oversættere|grafikere|… laver ellers i deres liv

Jeg læser ikke planet.opensource.dk for at se:

  • evangelier og propaganda for hvor godt opensource er
  • de samme historier postet fra nyhedssteder og lignende
  • Historier fra tilfældige brugere

Skal jeg lade disse punkter forsøge at skinne bedre igennem som planetmester? eller er jeg for “skrap” – kommentarer velkomne.

3 comments on “meta-planet
  1. Josef Assad says:

    Helt enig. Hvor det gælder min egen website synes jeg at problemet kan løses ganske enkelt med at bruge http://sancairodicopenhagen.com/joe/taxonomy/term/7/0/feed istedet for http://sancairodicopenhagen.com/joe/rss.xml. dvs den rss feed som indeholder kun de posts som er markeret Free Software.

  2. Det er selvfølgelig ikke pænt at hænge folk ud, men kunne du fremhæve nogle konkrete eksempler på de ting du ikke ønsker at se? Jeg kan nemlig ikke se at der er noget udtalt problem på planet.opensource.dk.

    Selvfølgelig er der ting der ikke interesserer mig. Jeg er hverken nysgerig over for hvad der sker med OpenOffice.org eller Amarok, derfor springer jeg let og elegant henover disse indlæg. Men nu hedder det jo planet.opensource.dk og ikke planet.peter.makholm.net.

    Jeg er enig i at evangeliseren og propaganda ikke er specielt spændende at læse. Men grænsen mellem at diskutere begrebet open source og at evangelisere er meget flydende og meget subjektiv. Og det er efter min mening absurd hvis planet.opensource.dk ikke kan have generelle indlæg om open source.

    Bare at vidersende nyhedshistorier er jeg enig i er uønsekligt, men hvis det handler om projekter man er involveret i eller er noget man udtryker en holdning til, så falder det vel ind under hhv. første og tredje punkt i hvad du ønsker at se?

  3. sune says:

    Peter: Det er også mere i dem vi har afvist ind til videre jeg ser de ting jeg ikke ønsker at se.

    Min blog-postering er lige så meget et svar til dem som et spørgsmål til læserne “hvad vil I se?”. Jeg er også selv relativt tilfreds med den linje vi har lagt siden vi “strammede op” som beskrevet i http://pusling.com/blog/?p=43

    vedr. dit sidste afsnit, så ja. “Se hvad vi har lavet” ser jeg meget gerne. “Se hvad nogen andre har lavet” ser jeg så mange andre steder allerede.

    Egentlig tror jeg at vi er meget enige i hvilken type indlæg vi ønsker at læse. (At nogen så har forskellig teknisk indhold er en anden snak – jeg er glad for amarok ;)