Så er vi et stykke over halvvejs i Akademy. Så kan man jo overveje at gøre lidt status:
- Det er snart tid til at shippe kdebindings-modulet i debian. Det begynder at være færdigpakket. Det tog lidt tid at sætte sig ind i debians politikker for ruby, dotnet og python. Php-qt udskydes ind til videre. Dels fordi konceptet er mærkeligt, dels fordi der vist er enkelte licensmeæssige udfordringer.
- Nokia har bestukket 100 deltagere, deriblandt mig, med en n810. Det ligner et interessant stykke legetøj
- “The pub” i Walem serverer god mad, men en gang i mellem har de ikke alle varer til det man bestiller
- Akonadi virker som et mere og mere interessant projekt jo mere man hører om det
- Hvis jeg en dag skulle blive webudvikler, så er det helt klart Wt jeg vil bruge
- Det var en god ide at medbringe regnjakke. Tak mor.
- Og så er der lige lidt build-system der skal fixes.
- Da Ole Tange kom forbi faldt vi over en “usb plugfest” som handlede om at se om en mængde tilfældige usb-enheder virkede. Der var success på bluetoothenheder, på hukommelseskort og meget andet. Et par “præsenationspege/skifteenheder” virkede. De er bare normale keyboards med to-tre knapper. Page up, Page down, og måske en knap der giver “B”. Desværre understøtter okular og kpresenter i præsentationsmode ikke “B”, men i evince blankes skærmen.
Og vigtigst af alt, har jeg fået sat ansigter på mange af de mennesker jeg ellers kommunikerer med over det dersens internets.
Og så bør jeg nok lige droppe et link til frisoftware.dk
Recent Comments